Om Komplementær Hormonterapi &
Functional Medicine
Komplementær Hormonterapi og Functional Medicine er de tilgange du vil møde i klinikken. Det er en behandlingsform, som undersøger, hvorfor symptomer og sygdom opstår hos den enkelte person. I stedet for at behandle symptomerne med medicin arbejdes der med en diagnosticering og behandling af de underliggende årsagsmekanismer, der ligger til grund for helbredsudfordringerne og som kan variere fra person til person. Der arbejdes med en helhedsorienteret vinkel på opklaringsarbejdet og på samspillet mellem vores livsstil, genetik, miljø og biokemi. En konsultation har til formål at identificere, hvorfor dine symptomer er opstået og herefter eliminere eller minimere årsagerne til dem.
Når vi finder frem til, hvad der ligger bag dine helbredsudfordringer arbejdes der målrettet med redskaber som ernæring og en meget bred vifte af livsstilsfaktorer, for at forbedre din helbredssituation, så du enten kan komme helt af med dine helbredsudfordringer eller opnå en forbedring i forhold til dit udgangspunkt.
Alle mennesker er forskellige – og det er vores DNA og indre biokemi også. Derfor er det også forskelligt, hvordan kroppen reagerer, når der opstår en ubalance. De fleste kender fx til at være forstoppet, kronisk træt eller ramt af hovedpine. Men selvom vi oplever de samme symptomer, er årsagen bag individuel. I Functional Medicine er det derfor ikke diagnosen i sig selv, der er interessant, men hvorfor dine symptomer er opstået. Vær derfor også opmærksom på, at personer med samme symptomer vil opleve, at deres behandling i klinikken vil være forskellig.

Hvorfor jeg ikke symptombehandler
Hvorfor er hormoner vigtige at kende til?
En vigtig del af arbejdet med Functional Medicine inkluderer også vores hormonsystem. Hormoner er signalstoffer, der, kontrolleret af hjernen, kontinuerligt frigives til blodbanen og sendes rundt i kroppen med vigtige beskeder til vores celler og organer. De er kort fortalt med til at regulere og styre vigtige fysiologiske funktioner, så kroppens orkester spiller harmonisk sammen. Hormoner indgår i alle kroppens systemer og påvirker derfor også hele kroppen, og hvordan du har det, alt efter om de produceres og transporteres rundt i kroppen i de optimale mængder. Derfor er hormoner også en vigtig del af arbejdet med Functional Medicine.


Hvorfor det er vigtigt at have balance i hormonerne
Hormonelle ubalancer kan give os symptomer som manglende energi, træthed, udbrændthed, tristhed, stress, smerter, inflammation eller fx fertilitetsproblemer. Men det er ikke meningen, at vi skal være kronisk trætte eller føle os konstant udbrændte.
Vores hormonsystem bliver bl.a. påvirket af faktorer som mad, motion, søvn, miljø, livsstil og stress. Negativ påvirkning af hormonerne er derfor ofte relateret til den moderne livsstil: Vi har ofte for travlt, sover for lidt, mangler essentielle næringsstoffer, vitaminer eller mineraler. Vi har for høje insulinniveauer eller spiser fødevarer, som vores krop reagerer negativt på. En infektion, inflammation eller miljømæssige påvirkninger kan også skabe ravage. Fordøjelsesproblemer, manglende bevægelse – eller for hård motion (hvis vi i forvejen er pressede) kan også påvirke vores hormoner negativt. Men heldigvis er der meget vi kan gøre for at regulere vores hormoner tilbage i balance.
En sund krop er ikke kun kendetegnet ved fravær af sygdom, men også ved tilstedeværelse af energi, glæde, vitalitet og en grundlæggende følelse af at have det godt i kroppen.
Vanetænkning
Vi kan ikke isolere ét område i vores liv og regne med, at løsningen på vores helbredsudfordringer ligger der. Kroppen er et integreret system og alt hvad vi udsætter den for, påvirker den. Det hjælper fx ikke at spise en mere fiberrig og grøn kost, hvis vi sover eller bevæger os for lidt og presser vores krop, fordi vi ikke føler vi har nok timer i døgnet. Vi er nødt til at have en helhedsorienteret tilgang.
En del af arbejdet ligger derfor i at kigge på vores vaner. De er ofte så integreret en del af vores hverdag, at vi ikke lægger mærke til dem. Men det er de valg, vi tager hver dag, der i længden har en afgørende indflydelse på vores krops tilstand. Så med de rigtige vaner kan vi komme langt, uden at det føles uoverskueligt.
Der er stor forskel på, hvad mine klienter har brug for hjælp til.
En konsultation kan især være relevant for dig, som oplever:
- Problemer med fordøjelsen. Mave/tarm-problematikker
- Højt eller lavt stofskifte eller symptomer på stofskifte ubalancer
- Inflammationssygdomme eller -problematikker
- Kroniske smerter. Ømme led og muskler.
- Immunforsvars-problematikker
- Autoimmune sygdomme
- Stress, tristhed, depression, neurologiske symptomer, udbrændthed, manglende energi eller massiv træthed
- Blodsukkerproblematikker, Insulinresistens eller diabetes 2
- Problemer med vægtregulering (overvægt/undervægt)
- Hudproblemer. Bl.a. eksem, rosacea, Psoriasis og akne
- Tilbagevendende hovedpine eller migræne
- Allergier eller fødevareintolerancer
- Søvnproblemer
- Kredsløbsproblematikker eller forhøjet kolesterol
- Fertilitetsproblematikker (hos både mænd og kvinder)
- Specifikke helbredsudfordringer for mænd. Fx forstørret prostata, ubalancer i testosteronniveau eller andre hormoner
- Specifikke helbredsudfordringer hos kvinder:
- PCO, PCOS eller Endometriose.
- Cyklusforstyrrelser (smertefulde-, kraftige- eller uregelmæssige blødninger, PMS eller gener i dagene op til menstruation),
- Gener i overgangsalderen (fx hedeture, gentagne blærebetændelser, tristhed eller træthed)